Video:

Mange døre måtte sparkes ind for at finde brandsted

Omkring klokken 21 lørdag aften rykkede brandvæsenet og politiet ud til en brand i en etageejendom på hjørnet af Kirkegade og Grønnegade i Vejle.
Brandvæsenet rejste en stige, da der kom røg op fra taget, og sammen med politiet sparkede man mange døre ind, før branden blev lokaliseret. Det viste sig, at der var ild i et pulterkammer, som brandfolkene fik slukket, inden det bredte sig til hele taget. Mindst to af lejlighederne har fået vand- og røgskader, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Der er mistanke om, at der er sket en kortslutning i nogle elinstallationer, som har ført til branden. Det undersøges nu nærmere.
Se videoklip fra branden øverst i denne artikel.
Se flere videoer på localeyes.dk.

Publiceret 10 May 2015 10:16