Hanne lånte 160.000 kroner af fremmede på Facebook

Normalt bruger vi Facebook til at holde os opdaterede på, hvad venner og bekendte går og fordriver tiden med. Men da Hanne Møller Nielsen for to år siden stod i en slem økonomisk knibe, fik hun en idé til at bruge Facebook på en noget alternativ måde.
Hanne Møller Nielsen havde lånt et større beløb i banken, men på grund af høje renter gik det langsomt med at få nedbragt selve lånet. Hun tog derfor den beslutning, at spørge på Facebook, om hun kendte 160 personer, som ville låne hende 1000 kroner. Efter tre dage havde hun mulighed for at låne 300.000, men nøjedes med at låne de 160.000 kroner, skriver tv2dk.
"Først og fremmest var det rørende og overvældende. At det ydermere var fremmede, var også meget rørende. De viste mig en enormt stor tillid ved at låne mig penge på den måde. Det var jeg rigtig glad for, siger Hanne Møller Nielsen ti tv2.dk.


Publiceret 15 May 2015 13:04