Motorcyklist kørte ind i modkørende under overhaling

En mand på 57 år slap heldigt fra en ulykke på sin motorcykel søndag klokken 17.47. Ulykken skete på Krogstrupvej i Hovedgård, hvor han kørte mod vest og overhalede en bil i en højresvingskurve og kørte ind i en modkørende bil.
Motorcyklen gled videre og ramte den bil, den lige havde overhalet. Heldigvis kom motorcyklisten ikke til skade, og der skete heller ikke noget med personerne i bilerne, der blev impliceret i uheldet.
De to bilister var en mand på 66 år fra Odder og en mand på 31 år fra Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
 

null

Publiceret 25 May 2015 10:30