Både en uniformeret patruljevogn, en motorcykelbetjent og en hundepatrulje blev sendt afsted. Foto: Mostphotos

Både en uniformeret patruljevogn, en motorcykelbetjent og en hundepatrulje blev sendt afsted. Foto: Mostphotos

Et opkald og 13 minutter senere var tyven anholdt

Af
Af Jacob Hove

En kvik borger førte i går til, at en indbrudstyv blev snuppet på fersk gerning i Børkop.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at en borger omkring kl. 9.15 ringede til Sydøstjyllands Politi for at fortælle, at der var noget mystisk ved en villa i Børkop.
Vagtcentralen sendte straks patruljer afsted og kl. 9.22 ankom både en uniformeret patruljevogn fra det almindelige beredskab, en motorcykelbetjent fra færdselsafdelingen og en hundepatrulje.
De fandt en knust rude i terrassedøren på bagsiden af huset, og det viste sig, at gerningsmanden stadig befandt sig i villaen. Gerningsmanden blev kl. 9.28 anholdt inde i køkkenet.
Sydøstjyllands Politi vil gerne rose den årvågne borger - og mange andre som den pågældende - der hjælper med at være politiets øjne og ører i nabolaget og opfordrer andre til at ringe, hvis de oplever noget mistænkeligt.

null

Publiceret 16 July 2015 14:00