Manden blev fredag efterlyst i medierne med dette billede (dog usløret), og det gav pote.

Manden blev fredag efterlyst i medierne med dette billede (dog usløret), og det gav pote.

Efterlysning gav pote:

Mand bag psykopatisk overfald identificeret og tvangsindlagt

Den mand som politiet efterlyste i forbindelse med et groft umotiveret overfald på en 38-årig mand på Hvidovre Station 1. juli er nu identificeret. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.
Den formodede 42-årige gerningsmand er lokaliseret på en lukket psykiatrisk afdeling, hvor han netop nu er tvangsindlagt. Man forventer officielt at kunne anholde manden på den anden side af weekenden.
Det er efterlysning og offentliggørelse af billeder, som har ført politiet til manden.
"På baggrund af en række vidneudsagn er vi overbevist om, at den 42-årige er gerningsmanden. Vi har fundet frem til den mistænkte på baggrund af tip, vi modtog, efter at sagen igen havde været omtalt i medierne i går. Så stor tak for hjælpen i den forbindelse," siger John Bergvold, der leder efterforskningen af sagen for Københavns Vestegns Politi.
Overfaldet på Hvidovre Station begyndte, da gerningsmanden blev bedt om at holde op med at spytte på jorden af det 38-årige offer. Herefter angreb manden den 38-årige med et knytnæveslag i ansigtet og siden et spark i hovedet. Det endte med at offeret blev skubbet ned på togskinnerne. Han blev formentlig slået bevidstløs af faldet og blev liggende på skinnerne, til han blev hjulpet op af vidner på perronen.
 

null

Publiceret 26 July 2015 13:47