Dorthe efterlyses:

Forsvundet på invalidescooter

Fyns Politi efterlyser den 44-årige Dorthe Legaard Christensen. Hun har ved 12-tiden i dag forladt sit hjem på Birkholmvænge i Svendborg i nedtrykt sindstilstand.
Politiet beder borgerne i Svendborg være ekstra opmærksomme og holde øje med Dorthe, der er invalid og kørende på en invalidescooter.
Hun beskrives som: 44 år gammel, 170 cm høj, kraftig overkrop, spinkel underkrop, kort rødligt hår, kørende på en mørk elscooter med baglys, som ikke fungere korrekt. Dorthe er spastisk lammet og kan kun gå, hvis hun støtter sig til noget.
Hvis nogen ser Dorthe Legaard Christensen eller ligger inde med oplysninger om hendes færden, så kontakt Fyns Politi på 114.

Publiceret 17 September 2015 15:35