Det har været tabubelagt, og de fleste swingerklubber ligger ikke i stueplan. Men efter at have fået kyndige råd af en seksualvejleder, åbner Romantica op for, at mennesker med handicap kan besøge swingerklubben i Roskilde, som netop ligger i stueplan og er indrettet, så man også kan komme rundt med eksempelvis kørestol..

Det har været tabubelagt, og de fleste swingerklubber ligger ikke i stueplan. Men efter at have fået kyndige råd af en seksualvejleder, åbner Romantica op for, at mennesker med handicap kan besøge swingerklubben i Roskilde, som netop ligger i stueplan og er indrettet, så man også kan komme rundt med eksempelvis kørestol..

Se de intime billeder:

Velkommen i swingerklubben - og her er handicappede også velkomne

Alle mennesker har et forhold til sex og kærlighed. Dette gælder ikke mindst mennesker med handicap. Dette har swingerklubben Romantica i Roskilde og Swingerguiden.dk tænkt sig at gøre noget ved. Efter at have fået kyndige råd af en seksualvejleder åbner Romantica op for, at mennesker med handicap kan besøge swingerklubben i Roskilde.
Swingerguiden.dk modtaget e-mails fra mennesker med handicap, som ønskede at stifte bekendtskab med swingermiljøet. Hver gang har det været meget trist at skuffe dem med, at der ikke fandtes klubber, som var tilgængelige nok for dem. De fleste swingerklubber i Danmark ligger på 1. sal eller har trapper, som gør det svært for gangbesværede og kørestolsbrugere at besøge en swingerklub.
Romantica i Roskilde har derimod gode faciliteter for mennesker med handicap. Klubben har en rampe, således at kørestolsbrugere kan komme ind og ud af klubben, samt brede døre, så det er forholdsvis nemt at komme rundt i klubben. Klubben er i et plan, så der er i princippet plads til alle.
”Emnet er meget tabu belagt, så det har været vigtigt for os at finde en løsning, så alle føler sig godt til rette i klubben,", fortæller ejerne af Romantica.
"Der vil blive afholdt nogle introdage for mennesker med handicap, så de kan se klubben an og vurdere, om de ønsker at blive. Det foregår ved, at man en time før klubbens almindelige åbningstid kan besøge klubben med tøj på. Denne fremgangsmåde bruger vi også til vores almindelige introdage. Vi ønsker, at gæster med eller uden et handicap, bydes velkommen på samme måde. Vores almindelige regler er derfor gældende for alle som normalt. Et nej er et nej og dette skal respekteres af alle. Som altid er det også tilladt at besøge klubben uden nødvendigvis at skulle have sex.
Den første introdag for swingere med handicap holdes søndag den. 11. oktober 2015 fra kl. 13.00 til 14.00. Vil man blive i klubben er der åbent til klokken 21.00 denne dag. Hvis du har behov for at have en hjælper med, kan de følge med ind i klubben gratis.
Se swingerklubben Romanticas billedgalleri øverst til højre for denne artikel

null

Publiceret 17 September 2015 16:30