Ulykke:

Mand sad fastklemt under autoværn

Frigørelsesværktøj måtte i brug ved Aarhus Nord-frakørslen på E45 tidligt lørdag morgen

Af
Af Michael Wulff

En personbil kilede sig kort før klokken 04 lørdag morgen fast under autoværnet på frakørsel 46 Aarhus Nord. En person måtte skæres fri af brandfolk fra Hadsten Brandvæsen.
Bilen kom kl 03.57 kørende i sydgående retning med flere personer. Af endnu ukendte årsager forulykkede bilen på frakørslen, og en person kom til at sidde i klemme og måtte hjælpes fri, fortæller indsatsleder ved Favrskov Brandvæsen Henrik Thue Pedersen.
"Vi havde en frigørelsesvogn fra Hadsten Brandvæsen med, og de fik skåret manden fri. Herefter blev han med ambulance bragt til sygehuset."
Vagtchefen hos Østjyllands Politi kunne lørdag formiddag oplyse, at den tilskadekomne er i 20'erne og har fået behandling på skadestuen. 

null

Publiceret 26 September 2015 12:13