Rumænsk tyvebande anholdt med masser af dyre smykker:

Er dine iblandt?

Den 27. februar i år pågreb tysk politi fire rumænske mænd umiddelbart syd for den dansk/tyske grænse. Mændene havde en del smykker og ure på sig, og det viste sig, at størstedelen stammede fra tyverier begået i Københavns-området og i Nordsjælland. Men nogle af tingene er der stadig ikke fundet ejere til. Det drejer sig om: et Gucci ur, to Louis Vuitton armbånd, en Chanel halskæde samt et ur af mærket Dyrberg/Kern.
Se billeder af nogle af effekterne i galleriet her på artiklen.
Mener du, at smykkerne kan være dine, eller kender du nogen, der har fået stjålet den slags smykker, så kontakt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg på telefon 1-1-4.
De rumænske tyveknægte blev i øvrigt idømt fængselsstraffe for tyveri og hæleri, og de er efter afsoning udvist af Danmark.

null

Publiceret 16 November 2015 16:06