Voldsom brand hærger:

Flere butikker udbrændt

Af
Daniel Sennek

En voldsom brand hærgede i nat i Rødovre, da Københavns Vestegns Politi modtog kl. 0340 anmeldelse om røgudvikling fra en butik i Butiksarkaden på Valhøjs Alle 71.
Efter politiets og brandvæsenets ankomst til stedet viste det sig, at var brand i en butikken, og at branden havde fået fat i tagkonstruktionen. Herfra har branden udviklet sig til 3 butikker. I butiksarkaden ligger der ca. 10 butikker af forskellig karakter bl.a. en Fakta butik.
Branden er nu under kontrol efter mange timers slukningsarbejde, dog er der stadig efterslukningen. Der er et stort antal brandkøretøjer fra flere brandvæsener på stedet. Valhøjs Alle har været spærret i begge retninger. På Tårnvej er der i begge retninger i første vognbane opmarch af brandkøretøjer. Der kan derfor forventes trafikale problemer i området.
Fra branden udvikles en kraftig sort røg, der stiger til vejrs og går i nordlig retning. Beboere nord for brandstedet anbefales at holde døre og vinduer lukkede og ikke at opholde sig direkte i røgen.
Brandårsagen er pt. ukendt.
Københavns Vestegns Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om branden. 

Publiceret 01 January 2016 09:40