Mette Kjeldahl efter overfaldet. Foto: Privatfoto

Mette Kjeldahl efter overfaldet. Foto: Privatfoto

Uhyggeligt billede:

Hjælp med at finde Mettes overfaldsmand

"Kære venner. Jeg vil med dette billede blot fortælle, at det ER nødvendigt at blive hentet eller tage en taxa istedet for at gå hjem fra en sjov bytur... Desværre!
 Jeg er IKKE ude efter medlidenhed - jeg ønsker bare ikke, at andre skal udsættes for det jeg har været igennem (og stadig skal igennem i den kommende tid)..
 Jeg ved, at mit opslag alene ikke kan gøre Holstebro til en by uden overfald, vold, osv., men kan det bare få én eller flere til at vælge en anden måde at komme hjem på end at gå, er jeg tilfreds! Er SÅ taknemmelig over jer, der har været her for mig. Ingen tvivl om, at jeg har den bedste familie og de bedste venner og veninder omkring mig."
Sådan skriver Mette Kjeldahl, 21 år, på sin Facebookprofil og viser et billede af sit ansigt efter overfaldet.
Hun blev efter en sjov aften i byen overfaldet af en ukendt gerningsmand og trukket en meter hen ad asfalten. Den stærkt chokerede unge kvinde har blot kunnet fortælle politiet, at overfaldsmanden var iført mørkt tøj, og lokalpolitiet i Holstebro vil nu gerne høre fra vidner, der har været i området omkring tidspunktet for overfaldet.
Overfaldet skete omkring Herningvej og Museumsvej i Holstebro den 29. december omkring klokken 04.00.
Oplysninger i sagen kan gives til lokalpolitiet i Holstebro på 114.
DEL meget gerne denne efterlysning

Publiceret 04 January 2016 15:32