Betjent til selvmordstruet:

Bare gør det stille og roligt - vi vil fandme ikke have noget svineri

Af
Daniel Sennek

Det er op til politiet at opretholde lov og orden, men det er ikke altid tilfældet, at politiet selv formår at leve op til det. Således modtog politiet i 2014 92 disciplinærsager mod ansatte, hvilket resulterede i at syv betjente blev afskediget. Det skriver TV2.
Sagerne dækker over mange episoder - blandt andet ringede en selvmordstruet person op til alarmcentralen, og blev modtaget af en betjent med ordene
- Hvordan vil du dræbe dig selv. Vil du spise skidtfisk, indtil du bliver kvalt i det eller hvad?, skriver TV2.
Da personen efterfølgende oplyste, at han ville skære sin pulsåre over og tage en plastikpose udover, svarede betjenten:
- Ja, bare gør det stille og roligt. Vi vil fandeme ikke have noget svineri, jo. Den med plastikposen, den er sådan set god nok, men det kunne være, at du skulle snakke med en doktor, inden du gør det, skriver TV2
I alt blev 61 sager afgjort, hvor syv betjente blev afskediget, én blev degraderet, 22 modtog en bøde, 14 blev irettesat og 17 modtog advarsler, mens yderligere 17 sager blev afgjort uden disciplinær forfølgning.

Publiceret 19 January 2016 11:24