(Modelfoto)

(Modelfoto)

Kokain til næsten én milliard kroner beslaglagt:

Seks udlændinge anholdt

Af
Daniel Sennek

En stor hemmeligholdt efterforskning har fundet sted siden politiet den 14. juli 2015 fandt politiet ikke mindre end 310 kilo kokain i en container i Esbjerg. Kokainen blev fundet hos en virksomhed, der på ingen måde er involveret i sagen. 
Den beslaglagte kokain havde en usædvanlig høj renhed, hvilket betyder, at de 310 kilo kokain kan sælges og blandes op til cirka 1200 kilo kokain. Den beslaglagte kokain repræsenterer derfor en salgsværdi på 800 – 900 millioner kroner.
På baggrund af omhandlede store beslaglæggelse af kokain, iværksatte Task Force Vest en stor hemmeligholdt international efterforskning. Efterforskningen blev gennemført i samarbejde med Rigspolitiets rejsehold og internationale samarbejdspartnere i henholdsvis Holland og Belgien.
Seks personer er indtil blevet anholdt og sigtet. Gerningsmændende er fra Holland og Belgien, men med henblik på strafforfølgning i Danmark, så vil Dansk Politi begære de fængslede personer udleveret til Danmark. Indtil videre er én person udleveret.
Efterforskningen fortsætter og det kan ikke udelukkes, at der sker yderligere fængslinger. Af hensyn til sagen som i retten er holdt for lukkede døre, kan der ikke gives yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

Publiceret 19 January 2016 09:20