9 ud af 10 flygtninge sagde nej til kommunes nyindkøbte, istandsatte boliger

9 ud af 10 flygtninge sagde nej tak til bolig, som blev tilbudt dem af Kolding Kommune, skriver jv.dk.
Kommunen købte to ejendomme, som blev istandsat for flere hundrede tusinde kroner. Meningen var, at ejendommene skulle huse 10 enlige flygtninge, men 9 ud af de 10 sagde nej tak. De ville hellere bo hos familie og venner, oplyser kommunen til jv.dk.
Om afvisningen af kommunens tilbud skyldes, at ejendommene ligger i udkanten af Kolding, vides ikke. Men integrationschef i kommunen, Bethina Danielsen, forklarer, at det generelt er populært at bo i byen.
"Mange er rigtig glade for at bo i byen, men vi har gode erfaringer med boplacering i landområderne, fordi integrationen går bedre i de små samfund med f.eks. sportsaktiviteter og foreninger. De forsvinder i mængden af folk i byen, men der er alligevel mange af dem, der gerne vil bo i der," siger hun til jv.dk.
Skriv gerne din mening via Facebook-opslaget under denne artikel.
 
 

Det er ikke nemt

Opslået af Lokalavisen.dk på%26nbsp;30. marts 2016

Publiceret 30 March 2016 10:41