Polititweet - Kæmpe eftersøgning på Vestegnen:

"Det var det fårkerte får"

Af
Af Daniel Sennek

Det er ikke kun hårdkogte kriminelle, som politiet skal håndtere dagligt. Således havde Københavns Vestegns Politi i går en opgave ud over det sædvanlige. En opgave, de fulgte heftigt på Twitter.
"Løbsk får har søgt tilflugt i Idrættens Hus ved Brøndby Stadion. Vi er på vej. Savner nogen et får ?? omkring Brøndby?/vagtchefen"
Sådan lød det første tweet i fåresagen fra Vestegnen, hvor Twitter-brugere i løbet af dagen kunne følge et næsten sandt drama omkring fåret. Og det var her, at det stak en smule af får politiet.
"Brøndbyfåret mangler fårtsat sin ejer. Én har meldt sig, men det var det fårkerte får. Ring 114/Vagtchefen"
"Brøndbyfåret afhentet af Falck og bliver fåreløbigt bragt til dyreinternat. Vi fårtsætter med at søge efter ejermanden./Vagtchefen"
"Brøndbyfåret fårenet med sin ejermand - og dermed endte dagens "vildeste" sag på Vestegnen lykkeligt./Vagtchefen"
Alt i alt endte sagen altså lykkeligt både får fåret og fåreejeren.
 

Publiceret 24 April 2016 08:48