Modelfoto.

Modelfoto.

12-årige Selma dødtræt af jævnaldrende drenge:

De taler kun om sex

"Vi er kun 12 år gamle for filan. Hvorfor skal alting handle om sex?"
Sådan siger Selma Palsbo Klarskov. Hun har skrevet et læserbrev i Lokalavisen Villabyerne, og dagbladet Politiken har siden lavet et interviews med hende.
Selma Palsbo Klarskov er dødtræt de dominerende drenge på skolen, som eksempelvis synger højlydt med på sange med strofer om "hovedspring i en fisse" og taler højlydt om porno i de fleste frikvarterer. Hun er træt af at opleve, at det kun er de piger, der lader sig klappe i numsen, og som er 'super stylish smukke', der kan blive populære. For sådan gider hun ikke være. Hun ser ingen grund at gå i bh, g-streng og makeup. Jeans, en grå sweatshirt og håret sat op i en hurtig hestehale er mere hende. Og hun insisterer på at få lov til at være det, hun er: en pige i 6. klasse, som lige er kommet i puberteten.
"Jeg synes, mange drenge har et helt forskruet syn på piger. De ser en masse porno, og det er, som om de tror, at vi også kan blive som kvinderne der. De synes, at piger bare skal være nogle sexbomber," siger hun til Politiken.
Selma Klarskov understreger, at det ikke er alle drengene på hendes skole, der er sådan. Men hun oplever det daglig. Når hendes klasse fra Ordrup Skole eksempelvis er på tur i Botanisk Have, kan nogle af drengene synge sange om, at de vil møde en kvinde og 'knalde hende' og 'slikke hendes bryster'. Eller når de udfordrer hinanden ved at sige ting som: Du tør ikke have sex med den eller den.
Ifølge Selma Klarskov nærmest konkurrerer frengene om, hvem der har lagt det frækkeste porno op i de lukkede facebookgrupper, hvor de deler med hinanden i. 

Publiceret 30 April 2016 13:19