Arkivfoto

Arkivfoto

Storalarm:

14-årig pige og 12-årig dreng er væk - forsvundet hver for sig

En 14-årig pige er meldt savnet i København. Hun er sidst set fredag aften, oplyser Københavns Politi. Samtidig efterlyser politiet en 12-årig dreng, som ligeledes er væk.
"Pigens mor har ikke set hende eller kunnet komme i kontakt med hende, siden datteren forlod Øster Søgade i aftes," siger vagtchef Frank Mahler, Københavns Politi til BT. Hun er gået i depressiv tilstand.
Den 14-årige pige beskrives som 165 centimeter høj med langt lyst hår, der formentlig er sat op i en hestehale. Hun er sidst set i ternede bukser i sort og hvid, en beige og sort ternet bluse, en sort pilot-jakke og guld øreringe. Hun har ar på sin venstre arm.
Den 12-årige dreng er ikke set siden fredag eftermiddag.
"Familien har sidst set ham ved 15-16-tiden fredag i Thorsgade på Nørrebro. Vi modtog anmeldelsen i dag klokken 9.45," siger vagtchef Frank Mahler.
Drengen beskrives som 165 centimeter høj. Han er oprindeligt fra Gambia og har mørk hud og mørkt hår. Da han forlod Thorsgade var han klædt i jeans, en sotr jakke og flerfarvede sko af mærket Nike.
Hvis du ser eller har informationer om børnene, kan du kontakte politiet på 114.
 

Publiceret 30 April 2016 18:34