Politiet efterlyser denne sydlandske mand:

Havde tasken fuld af falske 500-kronesedler

Af
Af Daniel Sennek

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politis Øko Task Force efterforsker lige nu en større sag om pengefalsk, hvor to personer sidder varetægtsfængslet. For at komme sagen til bunds efterspørger politiet lige nu offentlighedens hjælp. 
Sagen handler om falske 500-kronesedler med serienr. 263751H, hvor der er p.t. er anvendt 21 sedler, og serienr. 872828C, hvor der er anvendt 8.
Politiets efterforskning har vist, at den ene fængslede, der er 43 år, kan fastlægges til et større antal falske 500-kronesedler.
Lørdag den 12. juni kort efter klokken 14 blev der begået et nyt forhold i Dagligbrugsen i Mogenstrup, hvor en ukendt mand betalte med en falsk 500-kroneseddel, der er identisk med de ”fængsledes” sedler (se foto).  Det fremgår af iagttagelser i Dagligbrugsen, at den mistænkte mand var i besiddelse af en taske med ”mange” 500-kronesedler.
Derfor eftersøger politiet nu denne mand og beder om offentlighedens hjælp. Af særlige kendetegn kan nævnes, at det er en ung mand, sydlandsk af udseende med håret opsat/knold i nakken, og han har skæg.
Oplysninger om den eftersøgte person kan gives mailes til politiet på ssj@politi.dk eller ved at ringe 114.
Status på sagen er, at en 25-årig kvinde fra Nørre-Alslev er fængslet i 4 uger, mens en 43 årig mand fra Dannemare samt Fuglebjerg, blev fængslet i 2 uger. Den 43-årige har netop fået forlænget sin fængsling med 4 uger.
En 3. person fik anholdelsen opretholdt på udlændingeloven, men han blev løsladt to dage senere efter en nærmere efterforskning af hans mulige tilknytning til sagen.
Der er samlet set identificeret 29 falske 500-kronesedler fordelt over hele politikredsen samt to forhold begået i Kalundborg-området.
Gerningsmændene foretrækker at bruge pengene i supermarkeder og i genbrugsforretninger.


Publiceret 16 June 2016 13:48