Mega sejt:

13-årige Josias vristede koben fra næsten 2 meter høj røver

Du skal ikke løbe om hjørner med 13-årige Josias Alexander Elkjær fra Gentofte. Det beviste han den 26. maj om eftermiddagen, da han, sammen med fire andre var medvirkende til, at to gerningsmænd, som havde røvet Super Brugsen i Gentofte, blev anholdt.
Josias og hans mor Henritte så de to maskerede gerningsmænd, da de kom ud af Super Brugsen og valgte at følge efter dem. Josias optog episoden på sin mobiltelefon, og da et andet vidne havde indhentet den ene røver og skulle pågribe ham, trådte Josias til og vristede kobenet ud af hånden på den 190 centimeter høje gerningsmand, så Thorsten efterfølgende kunne tvinge ham ned på jorden.
Fire af de fem borgere, som viste handlekraft og hjalp med at anholde de to gerningsmænd den 26. maj, modtog fredag en dusør og en tak af politidirektør ved Nordsjællands Politi, Jens-Christian Bülow.
Hør Josias fortælle om, hvordan han oplevede den dramatiske episode i videoindslaget her på artiklen.

Josias ses her til dusøroverækkelsen på politigården i Helsingør sammen med sin mor, Henriette Kiilsholm Elkjær og to af de andre helte, Thorsten Schmidt Nielsen (med orange trøje), Allan Kjær Nilsen (lyseblå trøje) og politidirektør Jens-Christian Bülow fra Nordsjællands Politi.

Publiceret 09 September 2016 17:27