Hundelufter flåede masken af skræmmende klovn:

Afrikansk udseende mand efterlyses

 
Klovne skræmmer folk fra vid og sans på gader og stræder landet over, men hvem gemmer sig bag maskerne?
I Gørlev lykkedes det torsdag aften en 22-årig mand at få flået masken af en klovn, som havde sneget sig ind på ham bagfra og skræmt ham, da han var ude og lufte sin hund omkring klokken 19 på vejen Dybekær. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Efter at have blottet klovnen virkelige ansigt skældte den 22-årige ham ud. Klovnen løb herefter fra stedet.
Han beskrives som: Mand, afrikansk af udseende, 25-30 år, cirka 180 cm. høj, spinkel af bygning, iført klovnemaske i
blå farver med rødt hår samt en sort dunjakke med hætte.
Politiet forsøger nu at få identificeret manden for at kunne afhøre ham omkring hans adfærd og derefter afgøre, om der er grundlag for sigtelse i sagen.

Publiceret 21 October 2016 10:19