MAGTMISBRUG:

Politimand tvang kvinde til samlejer og anden sex

En 56-årig politimand fra Midt- og Vestjyllands Politi har flere gange misbrugt sin stilling til at dyrke sex med en prostitueret, mens han var i tjeneste, skriver bt.dk, som har gransket Rigspolitiets oversigt over disciplinærsager.
I byretten blev betjenten i første omgang kun fundet skyldig i to tilfælde af samleje med kvinden - det udløste en straf på otte måneders fængsel. Den afgørelse blev dog anket til Vestre Landsret, der fandt betjenten skyldig i fire samlejer med kvinden.
Det kom til at koste ham en dom på fængsel i et år og tre måneder. Dommen kom samtidig til at udløse en fyring fra politiet
Sexisbruget blev afsløret, da kvinden kontaktede en medarbejder i et rådgivningstilbud for udenlandske prostituerede. Så rullede sagen. Kvinden blev ved dommen over betjenten tilkendt en erstatning på 40.000 kroner, skriver bt.dk.
 
 

Publiceret 07 November 2016 13:52