Modelfoto

Modelfoto

Sådan mødte biltyv sin brutale og iskolde død

En 32-årig mand fra Vejle har tirsdag mistet livet i en soloulykke på Skærup Kirkevej ved Fredericia. Det oplyser Sydøstjyllands Politi til TV2 ifølge Ritzau.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 06.10. Her forlød det, at en bil holdt nede ad en skrænt, og at man kunne se en person sidde i bilen.
"Bilen var meget krøllet og manden sad fastklemt," fortæller Carsten Thostrup fra Sysøstjyllands Politi til Vejle Amts Folkeblad. Han tilføjer, at det hurtigt blev konstateret, at manden var afgået ved døden væsentligt tidligere, idet han var kold, da han blev fundet.
Samtidig var det en meget kold nat og morgen i området.
TV2 skriver, at bilen blev meldt stjålet mandag aften.
Mandag eftermiddag blev bilen meldt stjålet fra en parkeringsplads ved Vejle Sygehus.

Publiceret 07 November 2017 14:02