Arkivfoto

Arkivfoto

Souschef fyret efter overgreb på 22 små piger:

"Han vidste, hvad der foregik - men reagerede ikke"

Af
Af Daniel Sennek

 
Jens Otto Dalhøj er souschef på Stige Skole - og nu er han blevet indstillet til afskedigelse. Det sker efter en 55-årig tidligere pædagogmedhjælper er blevet kendt skyldig i at have krænket 22 piger på skolen, i Stige Håndboldklub og i mandens eget hjem. Ifølge forældrene vidste Jens Otto Dalhøj godt, hvad der foregik, men indlod at reagere på det.
Det skriver TV 2/Fyn.
"Vi har fået bekræftet billedet af, at flere forældre over en lang årrække har forsøgt at få ledelsen til at tage deres henvendelser om mulige overgreb alvorligt, uden at der tilsyneladende skete noget. På den baggrund har jeg konkluderet, at vi ikke længere kan have tillid til den involverede leder, og at vi derfor ophører samarbejdet," skriver Odense Kommunes skolechef, Nikolaj Juul Jørgensen, der har mistet tilliden til souschefen efter sagen, i en mail til TV 2/Fyn.
I den periode, hvor den tidligere pædagogmedhjælper forgreb sig på 22 små piger i alderen fem til 10 år, var Jens Otto Dalhøj skoleder på Stige Skole.
Ifølge forældrene til de krænkede piger informerede de Jens Otto Dalhøj om overgrebene uden der skete yderligere. Siden domsafsigelsen har Nikolaj Juul Jørgensen undersøgt disse forældres forklaringer, og det er herefter, han ikke længere mener, at Odense Kommune kan have tillid til souschefen.
Den 55-årig mand blev idømt halvandet års fængsel for overgrebene. Han har gennem hele sagen nægtet sig skyldig og har anket dommen til landsretten.

Publiceret 25 January 2018 11:00