22-årig dødsbilist vil løslades efter vanvid:

Politiet fandt kvindens lemmer 75 meter væk

Af
Af Daniel Sennek

 
Den 22-årige mand, der kørte den grønne Peugeot 308, der dræbte en 68-årig kvinde på Viborgvej i Silkeborg, vil løslades. Under grundlovsforhøret onsdag kom det frem, at bilen havde kørt mellem Skive og Silkeborg på bare 28 minutter - med en gennemsnitsfart på 126 kilometer i timen.
Det skriver Skive Amts Folkeblad.
På Viborgvej påkørte bilen kvinden, der røg ind under bilen. Efterfølgende fandt politiet lemmer helt op til 75 meter fra ulykkestedet.
Den 22-årige og hans to medpassagerer stak efterfølgende af. Alle tre har nu meldt sig selv, og den 22-årige fører af bilen erkendte sig skyldig i uagtsomt manddrab. Dommeren valgte at varetægtsfængsle ham i fire uger, men det valgte den 22-årige at anke til landsretten.
Landsretten har torsdag stadfæstet beslutningen om at den 22-årige skal varetægtsfængsles i fire uger, mens politiet fortsat undersøger sagen.
Den 22-årige mand er prøveløsladt fra en dom i 2015.

Publiceret 26 January 2018 08:53