11-årige drenge på tyvetogt

Af
Anne Dahl Kristensen

 

Søndag eftermiddag kl. 16.10 modtog Nordsjællands Politi en anmeldelse om et butikstyveri i Lyngby Storcenter. Der var tale om to 11-årige drenge, der havde stjålet et par Adidas-sko til en værdi af 1.500 kr. fra butikken Sport 24. Samtidig havde de to drenge et cover til en mobiltelefon på sig, som ifølge politiet var stjålet i forretningen Glitter.

På grund af drengenes unge alder er forældre og øvrige relevante myndigheder nu involveret i sagen, oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret 30 January 2018 06:00