49-årig kvinde slæbt efter bil: Mand nægtede at lukke konen ind i bilen

En 49-årig kvinde blev kort efter midnat natten til lørdag sendt en tur på skadestuen i Herning. Årsagen? Hendes mand ville ikke lukke hende ind i bilen.

Af
Daniel Sennek

Den 49-årige kvinde fra Ejstrupholm havde forsøgt at stige ind i en bil, der var ført af hendes 50-årige mand. Men han havde tilsyneladende ikke til sinde at lukke kvinden ind i bilen. I hvert fald begyndte han at køre, mens kvinden hagede sig fast til døren og blev slæbt efter bilen.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Det vanvittige scenarie stoppede først, da kvinden var blevet slæbt et godt stykkke efter bilen og blev smidt af.

Ifølge politiet, så slap den 49-årige kvinde heldigvis fra den hårde medfart med få knubs. Angiveligt var det ifølge politiets oplysninger "ægteskabelige uoverensstemmerlser", der lå bag den voldsomme episode, der fandt sted på Kousgårds Plads i Herning.

Publiceret 11 September 2018 09:33