Modelfoto: Mostphotos

Skovsvineri af værste skuffe: 300 kilo batterier smidt ved skov

Et grotesk syn mødte borgere ved Søndersø Skov på Nordfyn torsdag morgen

Af
Jacob Nielsen

300 kilo brugte batterier er ikke lige sådan til at overse. De fylder faktisk, hvad der svarer til 5-6 plastiksække, og det var, hvad der mødte folk i vejkanten nær den smukke Søndersø Skov på Fyn torsdag morgen, hvor de mange batterier lå henkastet sammen med en smule gammelt elektronik. Det skriver fyens.dk.

Det potentielt giftige affald, som menes at være efterladt i græsset i løbet af natten, blev indsamlet af folk fra beksæftigelsesprojektet Et Smukkere Nordfyn i formiddags og kørt på genbrugspladsen, hvor personen bag svovsvineriet burde have kørt det til fra start.

"Der var rigtigt mange små batterier. AA, AAA og de helt små, flade batterier, som vi kender fra høreapparater," fortæller holdleder på genbrugsstationen, Hanne Rasmussen, til fyens.dk.

Nordfyns Kommune vil undersøge, om området, hvor batterierne blev fundet, har taget skade, og derefter tage stilling til, om sagen skal politianmeldes.

Publiceret 27 September 2018 15:35