Arkivfoto: Finn Due

31-årig mand død efter knivstik

Af
Jacob Nielsen

En 31-årig mand er død som følge af et knivstikkeri mandag eftermiddag. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Manden kom omkring klokken 16.56 i slagsmål med en anden mand i vedkommendes lejlighed i Måløv ved Ballerup og blev i tumulten stukket med en kniv.

Da politiet nåede frem kort efter, fandt de en 31-årig mand såret. Han afgik ved døden i nat på Rigshospitalet og den mandlige beboer i lejligheden i Måløv vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup.

Den 31-åriges pårørende er underrettet.

Publiceret 02 October 2018 09:33