Købmanden Finn dræbt på grusommeste vis: Nu har gerningsmanden fået sin dom

Retten i Aalborg har onsdag afsagt dom i en drabssag fra Suldrup i Nordjylland.

En 21-årig mand, der den 21. oktober sidste år dræbte den 55-årige købmand Finn Degn Ovesen, er blevet dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling for drabet på den tilfædige 55-årige købmand i Suldrup i Nordjylland.

Det skriver Ritzau.

Spar-købmanden Finn Degn Ovesen blev helt umotiveret stukket flere gange med kniv, da manden den 21. oktober sidste år kom ind i hans forretning og gik til angreb. To kunder overmandede herefter manden.

Hele vejen gennem retssagen har den unge mand nægtet at være sindssyg, selvom han både mente, at nazister var efter ham, ligesom en mentalundersøgelse har vist det modsatte. Dagen efter det brutale drab blev den 21-årige mand varetægtsfængslet i surrogat på et psykiatrisk sygehus.

Publiceret 03 October 2018 12:56