Arkivfoto

Mistænkeligt dødsfald: Mand lå livløs i gade

Af
Jacob Nielsen

En tilfældigt forbipasserende fandt lørdag morgen omkring klokken 05:30 en mand liggende livløs på Sophus Thomsensgade i Hirtshals. En læge har efterfølgende erklæret manden død, skriver nordjyske.dk.

Hos Nordjyllads Politi betegner man dødsfaldet som mistænkeligt.

"Omstændigheder ved dødsfaldet er uklare, derfor skal vi undersøge det nærmere, siger vagtchef Nordjyllands Politi, Poul Fastergaard, der her forklarer, at der er flere mistænkelige elementer, man ser på:

"Det er mandens alder og det offentlige sted, han ligger, og så har han nogle skader, som vi ikke mener, man lige pådrager sig almindeligvis," siger Poul Fastergaard ifølge nordjyske.dk til P4 Nordjylland.

Publiceret 13 October 2018 08:41