Grotesk ekskæreste: Ringede 18.036 gange på tre måneder

En 39-årig mand havde forbud mod at tage kontakt til sin ekskæreste, men på tre måneder ringede han ikke mindre end 18.036 gange.

Af
Daniel Sennek

Flere dage ringede en kvindes telefon over 1000 gange med det samme nummer. Ekskæresten - en 39-årig mand med forbud mod at tage kontakt til kvinden - ringede konstant. Faktisk ringede den 39-årige mand fra Holbæk 18.036 gange i maj, juni og juli i år.

Det skriver Sjællandske.

Manden erkendte torsdag ved Retten i Holbæk, at han har foretaget de mange opkald, selvom han havde forbud mod at tage kontakt til hende. Manden stod tiltalt i en sag med hele 61 forhold, hvoraf hovedparten handler om overtrædelse af loven om tilhold.

Ifølge den 39-årige mand, så skyldes de mange opkald, at ekskæresten - ifølge hans mening - skyldte ham penge. Nogen kvinden ikke kan nikkke genkendende til.

Tiltalte erkendte også hærværk, men nægtede at have truet sin tidligere samlever og hendes famile.

Publiceret 19 October 2018 08:52