Arkivfoto

Mand amok med økse på jobcenter

Det var en dramatisk formiddag på jobcenteret i Fårevejle i Nordvestsjælland

Af
Jacob Nielsen

Mandag formiddag ved 10-tiden gik to mænd ind på jobcenteret i Fårevejle. De to mænd optrådte truende overfor de ansatte i ekspeditionen, og den ene person slog flere gange ned i skranken med en medbragt økse, fordi han var stærkt utilfreds og mente, at han var berettiget til ydelser fra jobcentret.

Heldigvis kom ingen personer fysisk til skade i forbindelse med hændelsen.

Kort tid efter anmeldelsen anholdt Midt- og Vestsjællands Politi to mænd fra Vestsjælland. Politiets jurister vurderer i øjeblikket om de to anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør for truslerne i Fårevejle Jobcenter.

Publiceret 29 October 2018 14:08