Ritzau/Scanpix

Ritzau/Scanpix Ritzau Scanpix

Danmark blev lukket ned: Irans efterretningstjeneste planlægger attentat i landet

Politiets Efterretningstjeneste fortæller om den store politiaktion den 28. september

Irans efterretningstjeneste planlægger et politisk attentat på eksil-iranere i Danmark. Derfor lukkede politiet Danmark ned ved den enorme aktion den 28. september.

Det oplyste PET's chef Finn Borch Andersen på et pressemøde tirsdag eftermiddag.

Attentatplanerne var/er rettet mod en gruppe eksil-iranere, især lederen af gruppen, bosat i Ringsted og tilhørende organasitationen ASMLA, som ønsker en selvstændig stat i de sydvestlige Iran.

En norsk statsborger er anholdt og fængslet i isolation i sagen. PET opdagede, at han udspionerede og fotograferede den eksil-iranske leders hus i Ringsted. Det kombineret med en svensk indregistreret Volvo, som kørte i området, førte til den kæmpemæssige politiaktion. Det viste sig at handle om to helt forskellige sager. Volvo havde intet med attentatsagen at gøre, oplyser PET-chef Finn Borch Andersen.

PET vurderer, at truslen mod eksel-iranerne i Danmark stadig er meget alvorlig.

Publiceret 30 October 2018 13:27