Arkivfoto

Arkivfoto

Hvilket heltemod: Sådan nedlagde to vakse kvinder spritstiv rumænsk lastbilchauffør

To kvinder i vild biljagt på lastbil på motorvej

Politiet kan takke to heltemodige kvinder for, at en en 39-årig rumænsk lastbilchauffør nu er anholdt, sigtet for spritkørsel.

De to vakse kvinder kørte i går ved 15-tiden på den nordjyske motorvej ved Randers, da de ville overhale en lastbil. Men i samme øjeblik trak lastbilen over i deres vognbane og var ved at presse deres bil ud i midterrabatten. De besluttede i stedet at lægge sig bag lastbilen, hvorfra de kunne se, at den slingrede voldsomt og fyldte flere vejbaner.

De ringede derfor efter politiet, mens de kørte efter bilen, som de fik standset på Stålvej, hvor de fik kontakt til chaufføren, som virkede meget fuld.

Der kom en patrulje til stedet, der også vurderede at den 39-årige rumænske lastbilchauffør var spirituspåvirket. Han blev derfor anholdt, sigtet for spirituskørsel og kørt med på politistationen i Randers. Her blev der taget en alkometertest, der viste, at manden havde en promille over to. Ved opslag i politiets systemer kunne betjentene desuden se, at manden havde fået inddraget sin førerret i Danmark i tre år, oplyser Østjyllands Politi.

Publiceret 30 October 2018 12:00