Foto: Mostphotos / Google Street View

Slem arbejdsulykke på småkagefabrik: Mand klemt bevidstløs i maskine

Af
Jacob Nielsen

Det blev en dramatisk nat på Kelsens småkagefabrik i Nr. Snede i nat. Klokken 03:47 blev småkagefabrikken ramt af en arbejdsulykke, da en 21-årig mand fra Ikast var så uheldig, at komme i klemme i en maskine, som bruges til at komprimere pap. Det skriver Horsens Folkeblad.

Den 21-årige medarbejder mistede bevidstheden ved ulykken og blev kørt til behandling på Aarhus Universitetshospital.

Han skulle ifølge Horsens Folkeblad ikke være i livsfare men er fortsat så medtaget, at han ikke har kunnet afgive forklaring til politiet endnu.

Arbejdstilsynet er underrettet.

Publiceret 30 October 2018 11:26