Arkivfoto: Mostphotos

34-årig kvinde død på mistænkelig vis - men hvor er hendes mand?

Af
Jacob Nielsen

I et hus tæt ved Osted Butikscenter i Osted syd for Roskilde blev en 34-årig kvinde den 2. oktober fundet med mistænkelige skader på kroppen. Det var kvindens børn som slog alarm til politiet. Kort efter var kvinden på vej mod Rigshospitalet i en ambulance, men hendes liv stod ikke til at redde.

Hvad der tog livet af den 34-årige kvinde er fortsat uvist. Kvinden er blevet obduceret, men opduktionsrapporten ligger fortsat ikke færdig, skriver sn.dk.

Bliv opdateret dagligt med de seneste 112-nyheder om ulykker, drab og vold fra lokalavisen.dk direkte i din mailboks. Tilmeld dig nyhedsbrevet her:

Politiet efterforsker fortsat sagen som mistænkelig og mystikken bliver ikke mindre af, at kvindens ægtemand, som hun og de tre børn boede sammen med i huset i Osted, er pist forsvundet. Han er ikke overraskende mistænkt i sagen.

"Vi har forsøgt at få fat på ham via kendte telefonnumre, og vi har kontaktet familiemedlemmer, for at finde frem til ham. Men det er endnu ikke lykkedes, fortæller efterforskningsleder i Midt- og Vestsjællands Politi, Kim Løvkvist, til sn.dk.

Familiens grå hus står efterladt tibage forsejlet af politi, alt imens børnene indtil videre bor hos noget familie.

Publiceret 31 October 2018 14:24