Arkivfoto.

Arkivfoto.

4-årig dreng voldtaget af mand på toilet i indkøbscenter

Den voksne mand skulle følge drengen i børnehave

En lille dreng blev voldtaget mere end 50 gange på et toilet i Ishøj Bycenter af en voksen mand, der efter aftale med drengens familie skulle følge ham til børnehaven i Ishøj.

Det mener Københavns Vestegns politi, der nu har rejst tiltale mod den 48-årige mand, som nægter sig skyldig. Han stilles for retten i Glostrup 10. december, skriver Ekstra Bladet.

Drengen er i dag 11 år, og det var først i sommer, at han begyndte at fortælle om voldtægterne, der stod på gennem cirka syv måneder, da han var fire-fem år gammel.

Ifølge tiltalen skete forbrydelserne fra oktober 2011 til april 2012, hvor den 48-årige mand både udnyttede sin fysiske eller psykiske overlegenhed, men også truede drengen med at gøre hans familie fortræd, skriver eb.dk.

Publiceret 01 December 2018 10:46