Den russiske Afghanistan-veteran ville sætte ild til sig selv på jobcentret

Den russiske Afghanistan-veteran ville sætte ild til sig selv på jobcentret Foto: Arkiv

Afghanistan-veteran forsøgte at sætte ild til sig selv på jobcenter: Afdød soldaterkammerat "Igor" sagde han skulle

En Afghanistan-veteran og psykiatrisk patient ville protestere mod integrationsydelsen ved at brænde sig selv af på jobcentret.

Af
Daniel Sennek

Fredag forsøgte en 57-årig psykisk syg russisk mand at sætte ild til sig selv på jobcentret. Ikke fordi han ville tage hævn mod nogle, men fordi han ville protestere mod at hans "pension" var blevet sat ned til 15 procent af tidligere ydelser. Fra 11.000 kroner i førtidspension til 2.500 kroner om måneden.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Den russiske mand er veteran fra Sovjetunionens krig i Afghanistan, og fredag havde han fået besøg af sin gamle soldaterkammerat, Igor. Problemer med Igor er bare, at han har været død i 30 år, men jævnligt kommer på besøg. Og han sagde til den 57-årige, at han syntes, at han skulle protestere ved at sætte ild til sig selv.

Den 57-årige russer gik fredag formiddag ind i forhallan i Jobcentret på Østergade i haderslev og hældte to liter benzin over sig. Han forsøgte at antænde det, men blev overmandet og stoppet. Han er sigtet for forsøg på brandstiftelse og derved udsætte omkring ti personer for livsfare.

Den psykisk syge russer blev varetægtsfængslet i fire uger på en lukket psykiatrisk afdeling. Han skal også mentalundersøges.

Publiceret 03 December 2018 00:00