Arkivfoto.

Arkivfoto.

Drama nytårsnat: Affyrede flere skud mod dørmand på diskotek

48-årig mand anholdt

En 48-årig mand har nytårsnat affyret flere skud mod en dørmand på et diskotek i Nordsjælland.

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Henrik Alstrup tidligt tirsdag morgen til Ritzau.

Politiet modtog anmeldelsen om skudepisoden på et diskoteket i Egedal Centeret i Stenløse klokken 02.47 natten til tirsdag.

Uden for diskoteket havde en mand affyret op til flere skud med en pistol mod en dørmand. Ingen personer blev ramt under skyderiet, oplyser vagtchefen.

Personalet på diskoteket formåede selv at overmande gerningsmanden.

"Vi har anholdt gerningsmanden. Han er ved at blive undersøgt ved retsmedicinsk institut, så vi kan få sikret sporene," siger Henrik Alstrup til Ritzau..

Det er ifølge vagtchefen for tidligt at sige, hvad motivet og omstændighederne omkring episoden er.

Publiceret 01 January 2019 11:25