Arkivfoto

Arkivfoto

By hærget af gaderøverier: Gruppe af unge står bag

En gruppe på seks-syv unge eftersøges for et gaderøveri begået i Nivå torsdag aften klokken 21:06 ved Islandshøjparken, oplyser Nordsjællands Politi ifølge Ugebladet Hørsholm.

En 17-årig dreng fra Tisvildeleje, der var sammen nogle kammerater, blev pludselig antastet af gruppen, som med kniv blev truet til at udlevere sin pung og en ring, mens en af hans kammerater, en 19-årig mand fra Birkerød, blev sparket i ryggen. Bagefter forsvandt gerningsmændene fra stedet.

Nordsjællands Politi har ikke oplyst noget signalement af gerningsmændene, og det oplyses heller ikke i forbindelse med to andre gaderøverier, som er blevet begået i området indenfor den seneste uge.

Det ene mod en 45-årig kvinde, blev truet med kniv og frarøvet sin taske på gaden i Nivå. Det andet mod en 70-årig kvinde, som blev skubbet omkuld, skriver Ugebladet Hørsholm.

Kontakt Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4 hvis du har oplysninger om røverierne.

jn

Publiceret 01 February 2019 15:23