48-årige Jørn blev dræbt i kolonihavehus: Nu er 59-årig mand frifundet

Sidste år mistede 48-årige Jørn Frantz Andersen livet, da han blev stukket ihje med et knistik i halsen.

Af
Daniel Sennek

Den 31. august sidste år blev 48-årige Jørn Frantz Andersens sidste dag. Den fredag blev han stukket ihjel med ét knivstik i halsen i et kolonihavehus i Holbæk. Nu er den 59-årige blevet frikendt for vold med døden til følge - han handlede nemlig i nødværge.

Det skriver Sjællandske.

Familier og bekendte til de to mænd kunne se den 59-årige blive frikendt for vold med døden til følge. Det er omtvisteligt, at det var den 59-årige mand, der stak Jørn Frantz Andersen i halsen med en steakkniv, men da retten mente, at den 59-årige handlede i nødværge, blev han kendt straffri og dermed frifundet.

Episoden fandt sted, fordi den 48-årige mand var blevet vred over, at den 59-årige mand tidligere på dagen havde sparket til hans rottweiler. Derfor var han gået til fysisk angreb på den 59-årige mand senere.

Selvom retten mente, at den 59-årige mand havde overskredet grænsen for et forsvarligt nødværge, frifandt man ham alligevel, da dommerne mente, at "hans handling kunne begrundes i den skræk eller ophidselse, som angrebet på ham havde bragt ham i," skriver Sjællandske.

Publiceret 08 February 2019 13:16