Arkivfoto: JN

Arkivfoto: JN

41-årig kvinde alvorligt kvæstet

Anmeldelse om en slem ulykke på Ny Vordingborgvej ved Kalvehave i Sydsjælland indløb til Sydsjælland og Lolland Falsters Politi lørdag aften klokken 19:25.

Det viste sig, at en 41-årig lokal kvinde var blevet ramt af en bil og kommet alvorligt til skade, da hun ville krydse vejen, skriver Ekstra Bladet.

Den kvæstede kvinde blev fløjet med akutlægehelikopter til behandling på Rigshospitalet. Der er ingen melding om hendes tilstand.

Ifølge Ekstra Bladet var Ny Vordingborgvej spærret på grund af ulykken frem til omkring klokken 21.30.

jn

Publiceret 10 February 2019 08:37