40-årig mand kiggede ud af ruden: Kort efter var han indlagt med kraniebrud

I september 2018 kiggede en 40-årig mand ud af ruden på sin hoveddør - og blev ramt af en 4,1 kilo stor sten, der gav ham kraniebrud.

Af
Daniel Sennek

Da en 40-årig mand den 15. september 2018 kiggede ud af ruden på sin hoveddør på Guldsmedevænget i Hjallese på Fyn, fik han pludselig en 4,1 kilo stor sten direkte i hovedet. Han fik kraniebrud, og mens han var på hospitalet med sin kone, blev hjemmet endevendt af indbrudstyve.

Det skriver Fyens.dk.

Nu skal tre mænd så for retten i Odense, når retssagen begynder onsdag klokken nu. De tre er tiltalt for legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter i forbindelse med stenkastet, der endte i kraniebrud. De er også sigtet for indbrud i mandens hjem.

De tre mænd er yderligere tiltalt for tre forhold af hærværk, og to af mændene er også tiltalt for vold og trusler den 1. november på p-pladsen foran Netto på Blækhatten i Odense.

Her har de to slået en mand flere gange i ansigtet med knytnæve og truet ham med, at "de ville kneppe ham og hans kæreste", skriver fyens.dk.

Publiceret 11 February 2019 08:19