Arkivfoto

Arkivfoto

Mand i sølvfarvet Mercedes: Amok med kniv i trafikken

Efterlyst for trusler med kniv

En 25-årig mand blev tirsdag formiddag truet i trafikken af en mand med en kniv.

Han har til politiet forklaret, at han var kommet kørende på Grenåvej i Risskov, hvor han skiftede vognbane ved Veri Centret. Umiddelbart efter pressede en sølvfarvet Mercedes sig ind foran ham og bremsede kraftigt op. En mand steg ud af bilen og gik hen til den 25-årige og bankede på ruden. Manden var meget ophidset og havde en kniv i den ene hånd, så den 25-årige mand skyndte sig at låse bilens døre og bakke for at komme væk.

Han kom til at bakke ind i en bil, der holdt bagved. Det var en kvindelig bilist, der steg ud af bilen, hvorefter den truende mand gik tilbage til sin bil og kørte væk. Herefter udvekslede den 25-årige mand forsikringsoplysninger med kvinden.

Den 25-årige mand mente ikke, at han skulle have kørt på en måde, der kunne have ophidset den anden mand, og han havde ingen idé om, hvad motivet kunne være til mandens truende adfærd, oplyser Østjyllands Politi.

Episoden fandt sted tirsdag klokken 10.48. Manden med kniven beskrives som:

Dansk

35-40 år

190 cm høj

Almindeligt til kraftigt bygget

Halvlangt hår og gråligt skæg omkring munden

Var iført gråt joggingsæt og hættebluse

Østjyllands Politi vil gerne høre fra eventuelle vidner til optrinnet, der kan have yderligere oplysninger om den truende mand eller hans bil. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Publiceret 13 February 2019 13:02