Billedet af Marius og Karen er bragt med tilladelse fra børnenes mor og Børnecancerfonden.

Billedet af Marius og Karen er bragt med tilladelse fra børnenes mor og Børnecancerfonden. Foto: Privatfoto/Børnecancerfonden

Marius ramt af særlig aggressiv leukæmi - men takket være verdens sejeste søster er han i live

Marius er tre år gammel, da han bliver ramt af en særlig aggressiv leukæmi. Men takket være fremskridt i forskning og verdens sejeste søster, lever 4-årige Marius stadig i dag.

Af
Daniel Sennek

Marius er blot tre år gammel, da han pludselig bliver syg med en særligt aggressiv form for leukæmi. En kræftsygdom, som han kun kan have chancen for at overleve, hvis han får ny knoglemarv med nye stamceller.

Det skriver Børnecancerfonden på deres Facebook-side.

"Det viser sig, at hans 5-årige søster Karen er det perfekte donormatch. I efteråret 2017 får hun høstet stamceller, som Marius skal modtage senere samme dag - det er Karen, der ”trykker på knappen”, så Marius kan få hendes nye, raske stamceller," skriver Børnecancerfonden i opslaget.

De nye, raske stamceller virker. For takket være den banebrydende behandling, så bliver Marius rask. Så rask, at han i dag går i børnehave og har det liv, som alle 4-årige børn fortjener og bør have.

På fredag er det international børnekræftdag, og derfor opfordres danskerne også til at donere et beløb til Børnecancerfonden. Ethvert beløb tæller og virker - det er historien om Marius en bekræftelse på. Forskning er det bedte håb for kræftsyge børn og familier.

Børnecancerfonden håber, at danskerne vil støtte med et beløb svarende til deres alder.

"Støt os med din alder via Mobilepay 50339 eller SMS HÅB til 1204 og støt Børnecancerfonden med 100 kr. Børnecancerfonden er den enkeltorganisation, der støtter mest dansk forskning i børnekræft. Med en donation bidrager du til den vitale forskning i børnekræft. Tak for din støtte," skriver Børnecancerfonden.

Publiceret 13 February 2019 09:56