Ups: 16-årig ville køre en tur i mors bil, men det endte helt galt

En 16-årig dreng fortryder nok, at han mandag aften forsøgte at køre en tur i sin mors bil.

Af
Daniel Sennek

Den 16-årige dreng og hans kammerat fik mandag aften en god idé omkring midnatstid - eller det troede de i hvert fald. For idéen var at tage en tur i den 16-åriges mors bil, der holdt på en parkeringsplads på Stadfeldtsvej i Randers NØ, og det endte mildt sagt galt.

Det skriver Randers Amtsavis.

Den 16-årige har grundet sin unge alder intet kørekort - og det kunne tydeligt ses, da han satte sig bag rattet og satte bilen i bakgear. For istedet for at køre ud af parkeringsbåsen, bragede han i stedet direkte ind i en husmur.

Da han satte bilen i gear og ville køre fremad, tog han en tur direkte ind i en lygtepæl. Det fik den 16-årige dreng til at opgive sit foretagende, og han slukkede bilen. Sammen med kammeraten skubbede de bilen tilbage i parkeringsbåsen, men desværre for de to unge drenge, så have en nabo set det hele.

Naboen kontaktede politiet, og den 16-årige dreng blev sigtet for kørsel uden førerret.

Publiceret 13 February 2019 08:48