Arkivfroto.

Arkivfroto.

Mistede sin kone for få år siden: Nu er elsket vognmand død

Ejler Christian Knudsen døde tirsdag den 12. februar. Vognmanden fra Holstebro blev 85 år gammel.

Af
Daniel Sennek

Han var velholdt - og en sand arbejdshest. Men nu er vognmand Ejler Christian Knudsen død. Ejler Christian Knudsen sov stille ind tirsdag den 12. februar i en alder af 85 år.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

For 60 år siden grundlagde han vognmandsfirmaet Ejler Chr. Knudsen med en enkelt lastbil. I dag har firmaet 60 medarbejdere. I slutningen af 90'erne trak Ejler sig tilbage og overlod driften til søne sønner.

Hustruen Karen var en stor støtte for Ejler og resten af familien, inden hun døde for få år siden. Ejler Christian Knudsen var kendt for sit engagement og omsorg for sine medarbejdere, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

De sidste år af Ejlers liv blev præget af sygdom, hvor han var ramt af demens. Han efterlader sig tre børn, 13 børnebørn og fem oldebørn. Med tre nye oldebørn på vej.

Publiceret 15 February 2019 09:02