Foto: Nordjyllands Politi

Foto: Nordjyllands Politi

29 indbrud på 2 uger: Hvem er denne mand?

Hjørring er hårdt ramt af indbrudsbølge. Nu efterlyses den formodede gerningsmand med foto

Hjørring er ramt af en regulær indbrudsbølge med hele 29 indbrud inden for de seneste 14 dage.

Men nu har videoovervågning fra et af de indbrudsramte stedet fanget billedet af den formodede gerningsmand, oplyser Nordjyllands Politi, som hermed efterlyser manden.

"Vores efterforskning peger på, at den formodede gerningsmand kan være østeuropæer. Hvis du genkender personen på billederne, så ring endelig til os på 114. Har du andre oplysninger eller tip, så ring også meget gerne; hellere end gang for meget end en gang for lidt," lyder det fra Nordjyllands Politi, som beder befolkningen bemærke, at gerningsmanden sagtens kan have taget ophold andre steder end lige omkring Hjørring.

jn

Publiceret 19 February 2019 09:28