Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock js-photo - stock.adobe.com

Indsamling til fodboldhold var rent fup: Sådan snød drengebande kvinde

To mindre drenge i alderen 12-15 år og en medgerningsmand var mandag på tyvetogt i Birkerød. Det lykkedes drengene at stjæle en pung fra en 72-årig kvinde, da de opsøgte hende i hendes hjem på Teglporten kort før klokken 18, oplyser Nordsjællands Politi.

De to af drengene rettede henvendelse til kvinden under dække af at samle ind til et fodboldhold. De fik afledt kvindens opmærksomhed så meget, at deres medgerningmand uforstyret kunne gå ind i kvinden stue og tage pungen.

De to, som afledte kvindens opmærksomhed, beskrives således:

A: Mand, 12-15 år, 155 cm høj, spinkel af bygning, brun i huden med kort, sort hår og iført mørkt tøj.

B: Mand, 12-15 år, spinkel af bygning med kort, sort hår. Han talte dansk og var iført mørkt tøj.

Kontakt Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4 hvis du har oplysninger i sagen.

jn

Publiceret 19 February 2019 11:04