Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock ambrozinio - stock.adobe.com

Mand frarøvet bil: Blev flået ud af førersædet af mørklødede mænd

Brutalt røveri tirsdag aften i Brabrand i det vestlige Aarhus

En 20-årig mand blev sendt tirsdag aften udsat for et groft røveri i Brabrand, oplyser Østjyllands Politi.

Klokken 22:30 skulle manden køre i en lånt bil fra Skjoldhøjkollegiet på Spobjergvej.

Mens han stadig holdt parkeret, kunne han i bakspejlet se en bil, der med høj fart kom kørende imod ham bagfra. Bilen stoppede lige bag ham og fire personer steg ud og gik hen til den 20-årige og truede ham til at udlevere pung, mobiltelefon og sin jakke.

Den 20-årige har forklaret til politiet, at han herefter blev hevet ud af bilen og skubbet ned på jorden, hvorefter han blev sparket og slået flere gange.

Han fik dog rejst sig op og løb væk fra stedet, mens han hørte, at begge biler kørte væk. Den stjålne bil blev senere fundet efterladt på Rætebølvej i Brabrand.

Den 20-årige mand har kun et signalement af to af de fire gerningsmænd. De beskrives som:

A:

•Mørk i huden

•20-25 år

•170-180 cm høj

•Mørkt hår, kort i siderne og længere på toppen

•Tykt, mørkt skæg, langt på hagen og kæben, men kort på kinderne og siderne

•Var iført en mørk hættetrøje

B:

•Mørk i huden

•Spinkel af bygning

•Under 175 cm høj

•Var iført sort hættetrøje og skimaske

Politiet kender ikke motivet for overfaldet og er i fuld gang med at efterforske sagen.

Eventuelle vidner, der kan have set den bil, de fire personer kom kørende i, der beskrives som værende af ældre dato, muligvis sølvgrå og med gule, firkantede lygter, må meget gerne rette henvendelse til Østjyllands Politi på telefon 1-1-4.

jn

Publiceret 20 February 2019 11:41